CH47

CH47

Pris fra KR. 7.055,00

  • Design: Hans J. Wegner
  • Træsort: Eg
  • Behandling: Vælg i menuen
  • Stel: Massivt træ
  • Sæde: Natur flet (Papirgarn)
  • Fås også med Sort flet, kontakt os for at høre nærmere

Højde: 79cm

Bredde: 55cm

Dybde: 49cm

Sædehøjde: 44cm


Et stilfærdigt og elegant stoledesign

I sin klassiske CH47 stol fra 1966 har Hans J. Wegner anvendt samme designidé som i sin armstol CH46 fra samme år og loungestol CH44 fra året før.

Designet i CH47 er enkelt og stilfærdigt med fletsæde og et massivt træstel med afrundede profiler.

Et betydningsfuldt element er de buede bagben, som giver stolen et tilbagelænet udtryk.

De er imidlertid først og fremmest valgt for at give ryglænet den rette hældning og for at sikre, at stolen ikke vælter bagover.

I CH47 kan man aflæse, hvordan Wegner har brugt sin snedkerviden til at skabe en stærk stol. Han har styrket alle samlinger ved indbyrdes at forskyde sarge og sprosser, så deres tapper med fuld højde og maksimal dybde kan føres ind i stolens ben.

CH47 stolens gennemtænkte design og varme naturmaterialer gør den velegnet til mange typer rum og funktioner – fra spisestuer til venteværelser og mødelokaler.

Stolen fås også som armstol model CH46, der trods armlænene har nøjagtig samme bredde som CH47.